Af Laura Kjeldbjerg

Kampen om stillingerne er efterhånden så barsk, at nyuddannede djøf’ere vender blikket mod udlandet for at finde arbejde.

I en nyligt afsluttet kampagne ringede DJØF til 650 medlemmer, der blev uddannet i 2009.

”I den forbindelse mærkede vi en tydelig tendens til, at de ledige nyuddannede tænker: ”Hvordan kan jeg få noget på CV-et?” Og så begynder de at tænke i hvilke muligheder, der er for jobs i udlandet,” fortæller Bodil Gavnholt, der er chefkonsulent DJØF.

Stor interesse for forberende prøve til EU-jobs
I marts holdt DJØF i samarbejde med Udenrigsministeriet et informationsmøde om en særlig optagelsesprøve, som alle ansøgere skal igennem for at kunne få et job i EU-systemet.

”Her deltog næsten 200 personer, og det er langt langt flere, end der har været ved tidligere tilsvarende arrangementer. Der har vi været glade for 50 deltagere,” oplyser DJØFs pressechef, Torben Groos.

For få år siden tænkte man ikke på udlandet
DJØF har gjort en større indsats for at gøre de nyuddannede opmærksom på mulighederne, men Bodil Gavnholt mener også, at ledigheden spiller en rolle for den øgede interesse.

”Nu er der bare så mange om jobbet. Selv tilskudsjobbene er der også skarp konkurrence om, så på den måde er det naturligt nok at tage til udlandet, når der ikke er job at få herhjemme. Men bare for et par år siden, ville man ikke tænke så bredt med det samme,” vurderer hun.

De fleste jobs i udlandet er indenfor EU eller FN, og mange djøfere, der søger til udlandet, havner i Bruxelles, London eller Paris. Men også i mere eksotiske egne som Uganda og Brasilien er der arbejde at finde, for eksempel inden for bistandsarbejde.

Af Laura Kjeldbjerg

I løbet af det halvandet år, der er gået siden 27-årige Jonas Nebeling Nielsen blev færdig med sin uddannelse i Aalborg, har han forsøgt at holde sig selv i gang og kæmpet for at forbedre sine chancer for at få et arbejde i den kriseramte byggebranche.

Siden februar har han arbejdet som bygningskonstruktør i sin svigerfars arkitektfirma på en tilskudsordning. Ordningen varer fire måneder i alt, så om kort tid er Jonas Nebeling Nielsen igen arbejdsløs.

Her fortæller han om vilkårene for en arbejdsløs bygningskonstruktør.

Ledigheden blandt bygningskonstruktører er siden 2008 vokset voldsomt, og det rammer også de nyuddannede. Jonas Nebeling er ikke den eneste i sin klasse, der havde svært ved at finde job efter den afsluttende eksamen.

(Billede venligst udlant af ProfessionshøjskolenUniversity College Nordjylland)

Kun tre ud fjorten af Jonas Nebeling Nielsens klassekammerater arbejder som bygninskonstruktører (Ingen oplysninger om den femtende person). Nogle få er ledige, andre er gået i gang med en ny uddannelse. Et par stykker er taget ud og rejse, og resten arbejder som undervisere eller er faldet tilbage på en tidligere uddannelse.

Hvis ikke Jonas Nebeling Nielsen finder et job indenfor det næste halve år, vil han også gå i gang med en ny uddannelse.

Af Laura Kjeldbjerg

I mange år har lærergerningen været den sikre vej til job efter uddannelse. Men flere kommuner varsler ansættelsesstop og fyringer på skoleområdet.

Læs også: Østjylland skal spare 240 mio. kroner på folkeskolen

Danmarks Lærerforening frygter, at det kommer til at gå udover de nybagte lærere, når der ikke bliver slået nye stillinger op, men i stedet ligefrem nedlagt nogle. Men Lærernes A-kasse mener ikke, der er grund til at bekymring.

”Jeg tror, vi får en dimittendledighed, der svarer til 2009 altså 18,2 procent og måske en smule mere, men det er ikke noget, der bliver voldsomt, selvom det selvfølgelig altid er kritisk for den enkelte,” siger jobchef i Lærernes A-kasse, Anne Grønlund.

Ledigheden er stadig lav

Allerede i 2009 kom der fokus på den stigende ledighed blandt nyuddannede lærere, men set i et historisk perspektiv er ledigheden ikke alarmerende, mener Anne Grønlund.

”Man kan ikke tale om, at ledigheden er høj nu. Det er den kun i forhold til 2008, hvor ledigheden var rekordlav. I 2009 var ledigheden tættere på normalen, men stadigvæk den næstlaveste i en længere årrække,” siger jobchef i Lærernes A-kasse, Anne Grønlund.

Hun spår, at de fleste nyuddannede hurtigt vil få et job, og så er der omkring en femtedel, der må væbne sig med tålmodighed.

Se også web-tv: “Urimeligt med dårligere skolegang”

”Førhen opstod ledige stillinger hovedsagligt op til sommerferien, men nu kommer de mere drypvis i løbet af skoleåret.”

Mangel på lærere i 2011

Anne Grønlund vurderer, at selvom skoler lukker og lærere bliver fyret vil der stadig være jobs til de nyuddannede, fordi mange lærere går på pension.

”Så selvom stillinger nedlægges, så tror jeg stadig skoleområdet er et mangelområdet, men vi vil se en lille stigning, og især lige når de nye lærere bliver færdige.”

Mød en ledig lærer: “Jeg savner at være noget for nogen”

28-årige Katja Dall Jensen deltager i Magistrenes Arbejdsløshedskasses kompetenceafklaringskursus for at få styr på, hvilke egenskaber hun kan tilbyde virksomheder, når hun skal søge job.

Følg kurset her:

Af Jakob Østergaard Nøhr

Der er ikke mange timers undervisning i at sælge sig selv på landets universiteter og andre læreanstalter. Derfor holder blandt andet Magistrenes Arbejdsløshedskasse (MA) kompetenceafklaringskurser, så medlemmerne kan sætte ord på, hvorfor de har særlige kompetencer.

“Det er vigtigt at kende sine kompetencer i forhold til de jobs man søger, men også for at kunne skrive et målrettet CV, trække på ens redskabskasse og kunne formulere, hvad man kan. Det kan man ikke umiddelbart, der er man nødt til at reflektere først,” siger Henrik Schroll Graae, konsulent i MA og underviser på kompetenceafklaringskurset.

Han afholder hver måned to-tre kurser, men vil gerne kunne tilbyde endnu flere, hvis ressourcerne var tilrådighed, for efterspørgslen blandt medlemmerne er stor.

Uopdagede kompetencer
“Der er både nyuddannede og erfarne, som er blevet lidt usikker på, hvad de skal gøre som det næste, hvis de synes, at de har udnyttet de muligheder, der er inden for et konkret felt. Der vil en kompetenceafklaring være en udmærket start for eksempel i forbindelse med et brancheskift,” siger Henrik Schroll Graae om deltagerne på kurset.

På kurset skal hver deltager fortælle tre succeshistorier til tre andre deltagere. De skal derefter fortælle, hvilke kompetencer man har brugt og dermed besidder ud fra hver historie.

“Der bliver nævnt nogle kompetencer og færdigheder, som man ikke har været opmærksom på før, og det skulle gerne give een blod på tanden,” siger Henrik Schroll Graae.

Prøv det ikke med kæresten
Øvelsen skal man ikke lave med kæresten, konen eller vennerne. Den faste omgangskreds kender man for godt, og den vil blive ved med at se een i et bestemt lys. Derfor kommer der ikke nogle nye input og fremskridt i processen med at klarlægge kompetencer.

Hvis du selv er blevet interesseret i at opdage skjulte kompetencer, så kan du kontakte din a-kasse for at høre nærmere om tilbud til at komme videre.

Krisen får kommunerne til at svinge sparekniven og det går ud over de nyuddannede skolelærere.

Læs mere her: Østjylland skal spare 240 mio kroner på folkeskolen

Se Line Hjarsø svare på, om det ikke er rimeligt, at folkeskolen også må tage sin del af de kommunale besparelser.

Mød også den nyuddannede lærer Rasmus Dalsgaard, der har gået ledig i et halvt år: “Jeg savner at betyde noget for nogen”

Læs også: A-kasse: Lærerledigheden er lav historisk set

Af Laura Kjeldbjerg

”Jeg har altid fået at vide, at jeg kunne være sikker på at få job, fordi jeg er mand og har en god fagkombination af musik og idræt, så jeg havde ikke regnet med at skulle gå ledig så længe,” fortæller Rasmus Dalsgaard.

Han har hverken kone eller børn, så hverdagen i lejligheden i Vanløse kan godt føles lang. Hør Rasmus Dalsgaard fortælle om, hvordan det er at være arbejdsløs lærer.

Det er et krav, at dagpengemodtagere søger mindst to jobs om ugen, og det har Rasmus Dalsgaard også levet op til.

”Men indenfor den sidste måned er jeg begyndt at søge mere og mere. Også børnehaver, men de vil jo helst have pædagoger.
Jeg cykler rundt og afleverer ansøgningerne personligt og får mine venner til at læse dem, for at se om noget kan gøres bedre.”

Alligevel har der endnu ikke været bid, og med kommunernes besparelser og ansættelsesstoppet i København, ser situationen ikke ud til at blive bedre.

Læs også: Østjylland skal spare 240 mio. kroner på folkeskolen

Derfor har Rasmus Dalsgaard besluttet, at han vil læse videre på Danmarks Pædagogiske Universitet efter sommerferie, hvis der stadig ikke er dukket et job op.

Se web-tv: “Urimeligt med dårligere skolegang” og læs også: A-kasse: Ledigheden blandt nye lærere er lav historisk set.

Af Jakob Østergaard Nøhr

For første gang i mange år skal en del af landets kommuner nu til at fyre skolelærere. Den uvante situation er også en realitet i Østjylland, hvor kommunerne skal høvle mindst 240 millioner kroner af skolebudgetterne de næste fire år, viser en rundspørge foretaget af Stud.Ledig. Det betyder blandt andet et stop for ansættelser af nyuddannede fra lærerseminarierne.

Mød den arbejdsløse lærer Rasmus Dalsgaard “Jeg savner at betyde noget for nogen”

Se de lærerstuderendes reaktioner på jobsituationen:

”Det er rigtig skidt, når vi lige nu kører en kampagne sammen med Undervisningsministeriet, hvor vi prøver at overtale eleverne på ungdomsuddannelserne til at blive lærere. Så er det en ringe trøst, at de ikke vil gå ledig i årevis,” siger Jan Hulevad, konsulent i Danmarks Lærerforening.

Indtil nu melder Odder, Randers, Skanderborg og Syddjurs kommuner om i alt 87 nedlagte stillinger, mens Samsø, Favrskov og ikke mindst Silkeborg senere på året fremlægger tal for indhugget i lærerstaben. Inden årets udgang er tallet sandsynligvis oppe på mere end 100 nedlagte lærerstilinger i Østjylland.

Se web-tv: “Urimeligt med dårligere skolegang”

View Ikke-navngivet in a larger map
Besparelser kan stige
Jan Hulevad er også bekymret for de mange lærerstuderende, deriblandt cirka 400 forventede dimittender fra lærerseminarierne i Århus og Silkeborg, der i disse dage sidder og sveder til de afsluttende eksaminer. Med et ansættelsesstop i udsigt frygter han, at de nyuddannede vil søge over i andre brancher.

”Når man sidder på sidste del af uddannelsen, så er beskæftigelsessituationen det, der betyder allermest. Og den virker skræmmende lige nu,” siger Jan Hulevad.

Læs også: A-kasse: Ledigheden blandt lærere er lav historisk set

Ansættelsesstoppet rammer syv ud af ti østjyske kommuner, der foreløbig skal finde 240 millioner kroner på skoleområdet de næste fire år. Det tal kan nemt vokse, da mange af kommunerne foreløbig kun har fastsat besparelserne for det kommende skoleår.

Massiv mangel i 2015
Ifølge en prognose fra 2007 vil Danmark i 2015 mangle cirka 8.000 lærere. Hovedsageligt fordi en stor del af lærerstaben i dag er mellem 50 og 60 år. Men Jan Hulevad erkender, at kommunernes besparelser nemt kan overskygge den kommende lærermangel i de unges bevidsthed.

Af Laura Kjeldbjerg

Står du og skal vælge uddannelse, så er det måske værd at overveje, hvor der er jobs at få, når du står med eksamensbeviset i hånden.
Studievalg.dk i København vejleder unge, der skal vælge uddannelse, og studievalgsvejlederne giver disse syv bud på uddannelser, hvor du er næsten sikker på et job, når du er færdig.

Politibetjent: Her bliver du ansat det øjeblik, du bliver optaget på
uddannelsen.

Farmakonom: Du bliver uddannet til et præcist defineret arbejdsmarked, hvor der er ret stor afsætning på nyuddannede.

Socialrådgiver: Et felt med en høj grad af efterspørgsel fra den offentlige sektor. Der kan dog være kamp om bestemte jobs indenfor feltet.

Økonomi og Datalogi. Her er der en bred efterspørgsel både fra det offentlige og i det private.

Læge: Her er der altid gode jobmuligheder.

Radiograf: Her har der i en årrække været mange ledige stillinger.

”Det her er syv eksempler på uddannelser, hvor der er relativt gode chancer for at få jobs bagefter. Og de viser, at det ikke kun er bestemte dele af arbejdsmarkedet, hvor man kan finde job,” siger Ron Amir, der er vejleder hos Studievalg.dk.

Han understreger dog, at der ikke er nogen uddannelser, der giver garanti for job, fordi beskæftigelsen indenfor de forskellige fag varierer over tid.

Ron Amir oplever en stigende tendens til, at de unge er opmærksomme på beskæftigelsesmulighederne.

”Det er min opfattelse, at jobmuligheder spiller en større rolle nu end for bare få år siden,” siger han. Men selvom det er en god idé at være bevidst om, hvilke jobmuligheder, der er i forhold til drømme uddannelsen, så skal man også vælge studie efter sit interesseområde, pointerer Ron Amir.

1. Brug de sociale medier på internettet.
Det er det nyeste inden for jobsøgning. Her er Twitter bedst, men du skal lave en faglig profil, hvor du twitter om for eksempel emnet på dit speciale og følger dem, som er interesserede i emnet. Du skal få mennesker til at se, at du kan skabe værdi for deres virksomhed og ved noget om emnet ved for eksempel at linke til interessante artikler. Du skal twitte dagligt på et fast tidspunkt – gerne om formiddagen. Så kan virksomhederne blive opdateret og tænke videre over dit tweet i løbet af arbejdsdagen.
LinkedIn er også vigtigt. Mange unge bruger Facebook, men LinkedIn er det professionelle alternativ, som du som studerende også bør bruge.
Derudover kan du lave en blog om din faglige retning, men det skal ikke være lange indlæg. Blogindlæggene skal du selvfølgelig reklamere for på din Twitter-profil.

2. Vælg det rigtige studiejob.
På den sidste del af uddannelsen, skal du vælge studiejob, der matcher den karriere, som du ønsker i fremtiden. Det er meget vigtigt, at du får det rigtige job, der giver tyngde i forhold til den virksomhed, du vil søge job hos. Samtidig får du også fagudtryk fra virkeligheden på plads, og du får sproget på plads til dine ansøgninger.
Uden studiejobbet kan du heller ikke forestille dig rummet på en arbejdsplads. Det er særlig vigtigt for de uddannelser, der ikke har nogen praktik. Studiejobbet kombinerer det teoretiske med det praktiske, og dermed bliver du mere sikker i at gebærde dig. Derudover styrker et studiejob også dit netværk.

3. Vælg speciale med hjertet.
Du skal vælge dit speciale efter, hvad du har lyst til, og ikke kun hvad du tror, der kan give et job. Ellers kan du let gå død i opgaveskrivningen.
Titlen på specialet skal kunne stå på cv’et til dine to første job efter uddannelsen. Den skal være lidt lækker og ikke noget med ”Analyse af en eller anden afhandling om en eller anden teori…”. Det duer simpelthen ikke. I det mindste skal du give specialet en undertitel, som giver mening i dagligdagen ude i virksomhederne. Det teoretiske, akademiske sprog skal oversættes, så det bliver anvendeligt for en arbejdsgiver.

4. Udvid din horisont.
Kom ud af kollegieværelset! Du skal for eksempel være aktiv til familiefester – gå over og snak med din nye kærestes onkel og kom ind på, at du søger job efter at have taget en uddannelse. Han kan måske fortælle, hvordan ansættelser foregår på hans arbejdsplads, og hvad der er vigtigt i den situation, som du står i. Vær ydmyg over for de mennesker, så kan du få masser af information om arbejdsmarkedet. Det nytter ikke noget at være akademisk arrogant og snakke i et universitetssprog. I hverdagen skal du også begynde at omgå andre mennesker end dem fra kollegiet. Det bliver nemt en lille boble af studerende, hvor der ikke kommer nogle nye input til din situation.

5. Hold kontakten efter uddannelsen.
Lav grupper med dine medstuderende og kollegianere inden du slutter uddannelsen. De kan være med til hjælpe dig i job. I skal mødes hver tredje måned, og holde kontakten ved lige – gerne resten af livet. Måske er du sikret et job efter din uddannelse, men om to år kan det være dig, som har brug for hjælp.